Eleverne på idrætslinjen har samme fag som alle andre elever i udskolingen. Du modtager undervisning i alle de faglige fag og får en almindelig afgangsprøve, hvilket betyder at du på lige fod med andre, kan søge ind på ungdomsuddannelser.
På linjen vil der også være et øget fokus på den skolemæssige understøttelse af din idræt igennem eksempelvis undervisning i korrekt kost, mulighed for coaching, mental træning, psykologi mm.
Timerne til lektiehjælp og understøttende undervisning bruges til morgentræning. Derfor kan skoledagens længde være længere end i almenklasserne, da understøttende undervisning i almenklasserne kan være lagt som to-lærertimer.
Du får en Chromebook stillet til rådighed i de tre år, hvor du går på idrætslinjen.
Hvis du får en skade eller af en anden årsag ikke længere kan dyrke din idræt, har du stadig ret til at gå på linjen sammen med dine kammerater.