Optagelse og ansøgning

Herunder kan du læse mere om optagelseskriterierne for Idrætslinjen og hvordan du søger om optagelse.

Ansøgningsprocedure:

Der er frist for at søge om optagelse til vores kommende 7. klasse d. 22 januar 2024. Rådet for idrætslinjen gennemgår alle ansøgningerne og sender svar om optagelse eller afslag til alle ansøgere i løbet af uge 8. De elever som bliver optaget, bliver sammen med deres forældre inviteret til et opstartsmøde og en aktivitetsdag inden sommerferien.

Der er skolestart august 2024.

Vejledning

Mangler du svar på konkrete spørgsmål om ansøgningsproceduren, kan du kontakte koordinatoren for Idrætslinjen, der kan hjælpe og vejlede.

Luk alle
Åbn alle

Idrætsudøver

Det er en forudsætning, at du opfylder kriterierne for optagelse og dyrker idræt på højt plan.

Du behøver ikke at dyrke eliteidræt på landsholdsniveau for at blive optaget, men du skal  opfylde følgende kriterier:

  • Du har ambitioner om at udforske dit sportslige potentiale, og du har viljen og interessen i et stigende træningsomfang og du prioriterer din sport frem for andre ting.
  • Du træner minimum tre gange om ugen på optagelsestidspunktet.
  • Du deltager i kampe/konkurrencer på højest mulige sportslige niveau i din idrætsforening.
  • Din klub vurderer at dit sportslige udviklingspotentiale rækker til nationalt niveau inden udgangen af dine teenageår.

 

Tilknytning til Hvidovre Kommune

Foruden optagelseskriterierne bliver tilknytning til Hvidovre Kommune prioriteret.

Tilknytning til Hvidovre er kategoriseret på følgende måde:

  • at du går i skole i Hvidovre Kommune
  • at du bor i Hvidovre Kommune
  • at du dyrker din sport i en af Hvidovres idrætsforeninger.

Hvis du kan sætte kryds ud for flere eller alle af disse kriterier, har du mulighed for at søge om optagelse.

Hvis du ikke har en tilknytning til Hvidovre Kommune, men alligevel gerne vil søge om optagelse, er du meget velkommen til det, men børn med tilknytning til Hvidovre Kommune prioriteres først.  

 

Andre hensyn

Derudover er rådet nødt til at prioritere de kvalificerede ansøgere i forhold til klassens samlede dynamik. Det vil sige sammensætningen af piger og drenge og diversitet i sportsgrene. 

Optagelse på linjen er en helhedsvurdering af idrætsniveau og dit engagement i din skolegang.

Du skal udfylde en ansøgning i samarbejde med dine forældre, din nuværende skole og din idrætsforening. 

 

Ansøgningsskemaets opbygning

Det er dit ansvar, sammen med dine forældre, klub og din lærer at udfylde ansøgningen.
Der er et worddokument på 3 sider, som skal udfyldes og sendes til Engstrandskolen. Engstrandskolen samler ansøgningerne til rådet og rådet behandler ansøgningerne.  

  • Side 1 skal du selv udfylde. Her skal du skrive nogle oplysninger om dig selv og din motivation for at gå på linjen.
  • Side 2 skal du udfylde i samarbejde med din idrætsforening.
  • Side 3 skal du bede din klasselærer om at udfylde.

På side 4 i ansøgningsskemaet er der en vejledning i, hvordan du, din træner og din lærer skal udfylde ansøgningsskemaet. Du er også velkommen til at kontakte koordinatoren for idrætslinjen hvis du har spørgsmål. 

Sådan udfylder du ansøgningsskemaet

Du, din idrætsforening og din skole skal udfylde skemaet.

Sådan gør du:

  • Download ansøgningen til din computer. Skemaerne er lavet i Word. Der skal skrives i de grå felter.
  • Gem skemaet på din computer og udfyld de felter, som henvender sig til dig (side 1 og halvdelen af side 2).
  • Send skemaet til din lærer og din træner og bed dem om, at udfylde side 2 og side 3. De skal sende skemaet tilbage til dig, sådan at du kan sende det til Engstrandskolen. 
  • Husk at bede dem om at underskrive hver deres side.

Sådan sender du ansøgningsskemaet

Nu skal skemaet sendes til Engstrandskolen. Engstrandskolen videregiver din ansøgning til rådet for Idrætslinjen. Du kan vælge at sende ansøgningen med posten, aflevere ansøgningen på Engstrandskolens kontor, eller sende det pr. mail til elitelinjen@hvidovre.dk

Digitalt

  • Send mail med vedhæftet ansøgning til elitelinjen@hvidovre.dk
  • Vigtigt! Skriv ”Ansøgning Idrætsklasse 2024/2025” i emnefeltet

Fysisk

  • Print alle de udfyldte sider.
  • Aflever ansøgningen i en kuvert på Engstrandskolens kontor markeret med ”Ansøgning Idrætsklasse 2024/2025”
  • Adresse: Engstrandskolen, Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre.
  • Alternativt kan ansøgningen sendes/ afleveres i en frankeret kuvert til Engstrandskolens postkasse ved Finger B. Mærk brevet med ”Ansøgning Idrætsklasse 2024/2025”

Klik på linket for at hente ansøgningsskemaet

Ansøgningsskema 2024/2025

Ansøgningsskema uden frist