Antimobbestrategi

Drilleri

Drilleri er bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt.

De allerfleste børn/unge kan ikke lide at blive drillet. Kun hvis det er godmodige drillerier i en kærlig tone, hvor barnet kan mærke, at man holder af det, er det i orden. Drillerier er knap så ondskabsfulde og vedvarende som mobning, men kan også være meget generende.

Konflikt

Konflikt er at strides, støde sammen eller have en uoverensstemmelse.

Når personer eller grupper åbenlyst er uenige, har de en konflikt. En konflikt kan udvikle sig meget negativt og være ubehagelig, fordi der falder hårde ord eller det måske ender fysisk. Men det er ikke det samme som at en person er udstødt af fællesskabet som i mobning.

Mobning

Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted hvor denne person er ”tvunget” til at opholde sig.
Et barn bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange over en periode udsættes for negative handlinger fra én eller flere personers side.

Digital mobning

Digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for gennem sociale medier. Den digitale mobning kan stå på 24 timer i døgnet. Det særligt problematiske ved at blive udsat for digital mobning, er at man ikke ved, hvem der har set eller delt de krænkende kommentarer eller billeder, og at man ikke altid kan slette dem igen.

Som led i forebyggelse af mobning på Engstrandskolen, tages der udgangspunkt i en række forventninger til skolens forskellige aktører: Eleverne, lærerne, pædagogerne, forældrene og ledelsen. 

Til den enkelte elev og klasser

• At der arbejdes med at vise respekt for den enkelte, tale med respekt med hinanden og løse mindre konflikter.
• At eleverne lærer at sige fra, når det er noget, de ikke bryder sig om og lærer at gribe ind, når andre mobbes.
• At eleverne samtaler om, hvad det er, der gør, at klassen er rar at være i.
• At eleverne lærer at være en aktiv del af løsningen på et problem.
• At eleverne opøves i at være anerkendende og kunne sige fra.

Til forældrene

• At have lært barnet at have respekt for andre, samt tale med og om andre med respekt.
• At behandle alle implicerede i en mobbesag med indføling og omtanke.
• At være medvirkende til at forhindre mobning bl.a. når eget barn omtaler andre børn nedladende.
• At omtale elever, medarbejdere, skolen og andre forældre på en positiv måde.
• At henvende sig til kontakt-/klasselærer, hvis de er vidende om at mobning finder sted.

Til ledelse og alle medarbejderne

• Vi sætter klare rammer og viser klare holdninger til, hvad uacceptabel adfærd er.
• Hvis en elev mobbes inddrages eleverne og lærerteamet.
• Når der er tale om mobning af elever eller andre trivselsproblemer - kontaktes hjemmene altid og skolen handler i forhold til handleplanen.
• Der udarbejdes samværsregler i klasser og Fingre.

Uacceptabel adfærd og uacceptable handlinger på Engstrandskolen

• Nedladende sprogbrug, kropssprog, trusler og hån - også på SMS og digitale medier.
• Fysisk vold, skub, slag, spark mm.
• Handlinger der har til hensigt at isolere eller udelukke en person fra gruppen.
• Handlinger der har til hensigt at hindre en elevs mulighed for læring.

Forebyggelse

• Skolen arbejder bevidst for at modgå de uacceptable handlinger.
• Skolen arbejder på at kulturen er præget af en anerkendende og værdsættende tilgang.
• Skolen er bevidst om, at eleverne skal have en tryg hverdag, hvor der er plads til forskelligheder.
• Skolen arbejder bevidst med at udvikle elevernes og gruppens sociale kompetencer.
• Der tilbydes undervisningsforløb i digital dannelse.
• Skolen søger et optimalt forældresamarbejde, som foregår i gensidig og tidlig dialog med forældre.

Det kan være signaler på mistrivsel, når eleven:

• Kommer for sent, pjækker eller har øget fravær.
• Mister eller får ødelagt sine ting.
• Klarer sig dårligere i skolen.
• Isolerer sig, bliver indelukket eller mister tilliden til sig selv.
• Bliver opfarende, irritabel og aggressiv.
• Bliver ekstremt “voksenkontakt-søgende”.

Skolen laver en handlingsplan inden for 10 dage og indkalder herefter til møde, hvor handlingsplanen gennemgås med forældre og evt. elever. 

Man skal sikre, at alle parter har indsigt i handleplanen, og der er aftaler og tidspunkter for opfølgning og evaluering. 

Det forventes fra skolens side, at alle forældre bakker op om den pågældende handleplan og agerer rollemodeller for deres børn både i og udenfor skoletiden.

Når et barn mobbes er kontakt-/klasselærer hovedansvarlig i den videre proces, som er:

• Dialog (afklaring)
• Samtale med hjemmet
• Indkaldelse af berørte børn/forældre
• Tæt kontakt med skolens ledelse
• Fokus på både mobbere og mobbeofre
• Efterfølgende nødvendige foranstaltninger
• Opfølgning på indsatsen

Der vurderes fra sag til sag, hvordan der arbejdes med afsæt i handleplanen, og hvilke tiltag den pågældende sag kalder på.

Idemappe til aktiviteter som understøtter indsatsen

• Selvværdsstyrkende aktiviteter.
• Venskabsklasser.
• Sociale spilleregler i klassen.
• Forældremøder med emnet mobning
• Tilsyn og indgriben i frikvartererne.
• Voksenstyrede aktiviteter i frikvartererne.
• Klassemøder.
• Rollespil, litteratur og film om emnet
• Fælles oplevelser (lejr, fest og ekskursioner)
• Enkeltsamtaler med elever/forældre
• Inddrage elevråd
• Bruge antimobbekonsulenter.
• Ideer fra DCUM - link