Newton Hvidovre tilbyder børn og unge spændende og lærerige oplevelser i Danmarks første Newton Room.
Med udgangspunkt i LEGO mindstorms EV3 robotter skal eleverne eksperimentere og problemløse inden for videnskab, teknologi, matematik og it. I elevernes løsninger af de konkrete udfordringer indgår blandt andet design, konstruktion, programmering, kommunikation, problemløsning, kreativitet og samarbejde.
Målet er at lære naturfag og teknologi gennem spændende og engagerende aktiviteter, og dermed blive motiveret og inspireret til at søge mere viden.